VELKOMMEN TIL EJER BAUNEHØJ BIAVL

 

 

Ejer Baunehøj Biavl er en professionel biavls virksomhed, som har eksisteret siden 2007. Vores biavl består af omkring 250 bifamilier, vi sælger Bidronninger af høj kvalitet samt smagsfyldt honning. Vi har bigårde i området omkring Ejer Bjerge som ligger syd for Skanderborg.

 

Bigårdene er placeret i naturområder med stor artsrighed, for at kunne give bierne de bedste levevilkår. Omkring 2/3 af vores bifamillier anvendes i vores avlsarbejde til udvælgelse og til produktionsapparatet af dronninger.

 

Virksomheden har en grøn profil, der kommer til udtryk gennem driften. Der anvendes kun biologiske metoder til behandling af bierne, og voksen stammer fra ”grøn” vokspulje.

 

Mit navn er Jakob Germundsson. Siden 1995 har jeg været fascineret af bier og deres fantastiske liv. I begyndelsen bestod min biavl af 2 bifamilier, men siden hen har den udviklet sig markant. Min hobby er blevet min levevej, og siden 2015 har jeg været fuldtidsbiavler.